Spring til indhold
Drift

Sådan holder du din WordPress-side opdateret

Nicolai
4. marts 2022 · Læsetid 7 min.

Hvis du har en WordPress website eller webshop kender du sikkert vigtigheden af at opdatere den konstant, både af sikkerhedsmæssige årsager, men også for at optimere funktionerne og ydeevnen.

Dette er dog nemmere sagt end gjort, fordi opdatering kan være en besværlig proces, da det både kan være tidskrævende og teknisk krævende, og der kan opstå mange uventede komplikationer undervejs i processen såsom nedetid, langsom indlæsning eller fungere ustabilt, som koster kunder og giver dårligere placering på søgemaskinerne. Derfor skal du konstant være opmærksom på at opdatere plugins, tema og CMS core.

Hvis du synes, at alt dette lyder en smule uoverskueligt, er du ikke den eneste - mange andre har det på samme måde. Jeg selv er et godt eksempel, da jeg startede min WordPress-rejse for snart 15 år siden. Men bare rolig, der findes heldigvis en smart løsning på det, så du er fri for alt dette. Du kan nemlig uddelegere opdatering og drift til nogle af de professionelle udbydere der er, som råder over infrastruktur, der er 100 % gearet til at håndtere den slags - noget vi ser flere og flere gør, for både at undgå besværet og bekymringerne så de i stedet kan rette deres fokus på deres forretning - men også for at være sikker på, at deres WordPress-side er optimal hastighed, sikkerhed og brugeroplevelse.

Hvad er WordPress plugins, temaer og CMS core?

Der findes nogle fagtermer, som det er godt at have styr på, når du skal opdatere din WordPress-tjeneste. Hvis du har erfaring med at arbejde med WordPress, kender du sandsynligvis disse begreber, men for god ordens skyld forklarer vi lige begreberne kort for at skabe klarhed over dem.

Plugins

Et plugin er en softwareudvidelse, der giver websitet yderligere funktionalitet. Et plugin bestemmer, hvordan din hjemmeside fungerer. Det indeholder en funktion, som er med til at forbedre din hjemmeside eller de eksisterende funktioner på den. Plugins kan have flere forskellige funktioner, blandt andet at hjælpe med SEO, øge hastigheden på hjemmesiden eller påvirke hjemmesidens design.

Der findes både gratis og betalte plugins. De gratis plugins kan du finde på WordPress-markedspladsen. Her kan du blandt andet også se, hvor ofte de skal vedligeholde, og hvor mange gange de er downloadet.

De betalte plugins kan du ikke købe på markedspladsen, men du kan finde dem på udviklernes egen hjemmeside. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at betalte plugins ikke nødvendigvis er bedre end de gratis. Der findes både gode gratis plugins og dårlige betalte plugins. Fordelen ved de betalte plugins er dog, at de ofte har en bedre support.

Tema

Et WordPress-tema bestemmer layoutet, udseendet og funktionaliteten på websitet. Det er altså kort sagt det, der styrer websitets design. Det er en form for grafisk udvidelse til WordPress eller sagt med andre ord, det er en form for skabelon til WordPress.

CMS Core

WordPress core refererer til alle de grundlæggende filer, som får WordPress til at fungere. Det er alt det, som du downloader fra WordPress.org i en zip fil. WordPress core er ”kernen” af din WordPress hjemmeside – det er alt, hvad der er tilbage, hvis du sletter temaer plugins. WordPress-kernefiler giver dig helt grundlæggende funktioner som adgang til admin dashboard, styre brugere, tilføje og redigere indlæg og sider og tilføje og slette indhold.

Hvorfor er det vigtigt, at du opdaterer dit WordPress site?

Der findes overordnet 4 gode grunde til at opdatere din WordPress tjeneste:

  1. Sikkerhed
  2. Udbedring af fejl i tidligere versioner
  3. Kompatibilitet af nye funktioner
  4. Vedligehold og eventuel optimering af ydeevne.

 

1. Sikkerhed

Den vigtigste grund til at opdatere din WordPress website er sikkerhed, fordi WordPress websites er et populært mål for hackere og andre med negative intentioner. WordPress er verdens mest udbredte CMS-system. Over 30 % af alle websites i hele verden er lavet med WordPress.

Da systemet er frit tilgængeligt, nemt at installere og hurtigt at arbejde i, anvendes det af mange forskellige brugertyper. Dette udnytter hackere. En af de muligheder som de har for dette er, når et website ikke er opdateret, da det gør websitet sårbar for angreb. Dette gælder både opdateringer i forhold til kerneinstallationer, men også temaer og plugins, som også er vigtigt at opdatere.

2. Justering af fejl

En anden vigtig grund til at du skal opdatere din WordPress-tjeneste er for at udbedre fejl fra nuværende version. WordPress bygger på flere teknologier, og når disse fornyes og opdateres, skal WordPress også opdateres for at sikre optimal kompatibilitet. Softwarefejl opstår typisk i forbindelse med kompatibilitetsudfordringer.

3. Nye funktioner og optimeret ydeevne

En tredje vigtig grund til at opdatere dit WordPress website er nye funktioner og forbedret ydeevne. WordPress er et CMS-system, der konstant forbedres og får tilføjet nye funktioner, hvilket sker igennem opdateringer. Derfor skal du huske at opdatere det, hvis du vil følge med i udviklingen og få det optimale ud af dit website.

Hvordan bør du gribe opdateringen af din WordPress-side an?

Best practice ift. hvordan du bør gribe opdateringen af din WordPress-tjeneste an kan være en kompliceret proces med mange faldgruber, og det kan også være forskelligt, hvordan det skal gribes an afhængigt af, om der er tale om en opdatering af plugin eller tema, og hvilket det specifikt handler om.

Hvis vi tager udgangspunkt i WooCommerce pluginet, får du her 3 gode tips til, hvordan du bør gribe opdateringen af WooCommerce på din WordPress-webshop an, med minimal risiko for nedetid og eller efterfølgende komplikationer.

Tip #1: Husk WooCommerce er anderledes end andre plugins.

Selvom WooCommerce teknisk set er et plugin, er det ikke bare ligesom alle andre almindelige plugins til WordPress. Det er et af de mest funktionstunge og avanceret plugin til WooCommerce, og har sin egen softwaregrænseflade (API), tabeller og indbyrdes afhængighed med andre WooCommerce udvidelser.

Det betyder, at det kan have en stor effekt på din forretning i modsætning til mange andre plugins. Derfor bør du undgå at behandle WooCommerce ligesom andre plugins og bare klikke “opdatér”, som du gør med andre plugins, men i stedet for at behandle det med forsigtighed og planlægning, pga. den høje risiko som opdateringerne har.

Tip #2: Brug et staging miljø.

Et staging miljø er en kopi af dit websted, hvor du kan afprøve nye ændringer, før du gør det på live-sitet. Ved at bruge et staging miljø, minimerer du risikoen for at lave fejl på dit rigtige website, som kan påvirke brugerne og din forretning. Hvad er vigtigt at teste, før du laver ændringen på dit website?

  • Checkout-flow, forsiden og kontaktformularer
  • Om alle plugins er installeret og aktiveret
  • Om tilføjet custom CSS ikke er blevet overskrevet på grund af nye funktioner i plugins, tema eller CMS Core.

Tip #3: Hold dig selv opdatereret

Den bedste måde at undgå overraskelser med Woocommerce opdateringer, er at holde dig selv opdateret på alle de nye ting, som hele sker på WooCommerce. Det gør du ved at følge deres blog, hvor du skriver om opdateringer, før de kommer ud, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på i den forbindelse.

Du kan selvfølgelig også følge med i vores egen blog, hvor vi deler værdifuld viden med dig om alt, der er vigtigt at vide om WordPress inkl. opdateringer.

Lyder det kompliceret? Lad WP Drift hjælpe dig med dine WordPress opdateringer og slip for alle bekymringer og besvær

WP Drift hjælper dig både med at hoste og drifte dine WordPress-tjenester. Et af vores vigtigste fokusområder er løbende opdatering, som sikrer, at du ALDRIG får problemer med websitet, pga. manglende opdateringer, som jo er en af de hyppigste årsager til blandt andet nedbrud og langsom indlæsning. Det betyder samtidig, at din WordPress-tjenestes sikkerhed, funktionalitet og ydeevne altid er i top, når vores WordPress specialister hjælper dig.